Viking, lammeskind og bling bling – Klæd dig som en viking

Det er blevet tid til en lille udflugt og denne gang går turen til vikingetiden. Geografisk skal vi til hjertet af Danmark, nemlig Jelling. Her finder vi et af de vigtigste monumentområder i Danmark, når man snakker om vikingetiden og formidlingen heraf.

I Jelling kan du nemlig få et unikt indblik i vikingernes hverdag og selve historien står skrevet ind i de to jellingsten fra vikingetiden, som den dag i dag står foran kirken. 

kongernes jelling

Kongernes Jelling er et moderne museum, nærmere betegnet et oplevelsescenter, der fortæller historien om Jellingstenene og det enorme monument, der i vikingetiden blev sat omkring kirken. Kongernes Jelling fortæller historien om dengang danskerne gik fra den hedenske tro til den kristne tro. Nogle kalder Jellingstenene for Danmarks dåbsattest, da det er på den store jellingsten, vi kan se, at Harald Blåtand vendte danskerne til den kristne tro og dermed ændrede landet for altid.  

I Kongernes Jelling kan du få al den viden vi har om dette historiske skift og samtidig få et unikt indblik i de berygtede vikingers hverdag og du kan endda købe et ægte lammeskind fra NATURES Collection i museumsbutikken.

 

adam bak kongernes jelling

Adam med et ægte islandsk lammeskind. Find vores islandske lammeskind her.

Ved indgangen til museet møder jeg Adam Bak, som er arkæolog og arbejder som historisk formidler og kurator i Kongernes Jelling. Adam har forud for mit besøg læst op på alt der er at vide om brugen af lammeskind i vikingetiden og jeg glæder mig til at blive meget klogere på netop det.

Synes du også det er et virkelig sejt lammeskind, Adam har på? Det er et lammeskind fra Island, og du kan købe det ved at klikke på den grønne knap herunder: 

Er det overhovedet muligt at finde beviser på, at vikingerne har brugt lammeskind til noget? 

Som noget af det første er jeg nødt til at spørge Adam, om man overhovedet har fundet nogle beviser på, at vikingerne brugte lammeskind. Lammeskind er et naturligt materiale, der vil nedbryde sig selv, hvis man fx tager det med sig i graven.

Meget af den viden vi har om vikingetiden er baseret på fund i gravhøje fra vikingetiden. Men har man nogensinde fundet rester noget, der minder om lammeskind i en vikingegrav?

kongernes jelling

Adams svarer hurtigt JA. Da man i 1820 gravede efter vand i Nordhøjen i Jelling, fandt man et gravkammer og heri var der en egetræskiste, der var foret med uld. Men hvordan kan man have fundet uld, der er over 1000 år gammelt?

Det er der en meget simpel forklaring på og det er, at selve kisten har været lukket meget tæt inde, så der har været lukket for ilttilførslen og på den måde kunne noget af ulden overleve til i dag.

Man kan altså fastslå, at vikingerne brugte ulden fra deres får, men hvad med skindet?

Spørger man Adam har de danske vikinger brugt lammeskind fra deres får, men de har nok brugt dem til at sove på, ikke så meget til beklædning. Hvad angår ulden har de med stor sandsynlighed brugt denne til tøj, men de brugte også ulden til at lave deres berømte sejl med.

Deres sejl var nemlig lavet af uld og hør og det siges, at det krævede hele 200 får at lave ét sejl.

vikinger

I Henne Kirkeby har arkæologer desuden fundet bevis på, at der har været en industriel produktion af uld til produktionen af sejl, der kunne sælges i Ribe.

En magnetisk kortlægning har i nyere tid vist, at der var 375 såkaldte grubehuse på pladsen i Henne Kirkeby. Et grubehus er en lille nedgravet værkstedshytte, der også kaldes for vævehytter. 

Det er ikke nemt at fastslå hvilke slags får vikingerne har brugt og om de har taget lammeskind med hjem fra deres mange rejser, men de får, som man i vikingetiden brugte hos det almene menneske har højest sandsynligt været de får, der producerede mest uld på kortest tid og skulle have mindst mængde mad, så de var nemme at have.

Vikingerne elskede farver og bling-bling 

Vikingerne etablerede en enorm handelsforbindelse i hele verden og rejste frem og tilbage fra Norden til et område, der strækker sig fra Grønland til Indien. De fik her en masse ideer og inspiration, der blev integreret i løbet af 900-tallet. Vikingerne var meget stilbevidste – mere, end vi lige går og tror.

Vikingerne var stilbevidste fordi de fik så mange nye indtryk, når de udforskede verden. En ny verden åbnede sig op for dem og de tog denne nye viden med hjem. Dette giver også anledning til at tro, at vikingernes tøjstil og mode skiftede år for år alt efter, hvor i verden de gik på opdagelse.

vikinge kvinde

Lad dig inspirere af vikingerne og find en pelskrave her.

Du har også mulighed for at købe en ægte pelskrave hos os. Se fx vores populære Klara Pelskrave i ægte vaskebjørnpels ved at klikke herunder:

Når vi rekonstruerer vikingetiden i form af rollespil eller formidler om vikingetiden på anden vis, sker der ofte det, at vi laver en kardinalfejl i selve formidlingen. Et eksempel på dette er rekonstruktionen af palisaden ude foran museet. Denne er lavet af træ og er hverken behandlet eller dekoreret.

Men spørger man Adam, har palisaden nok ikke været træfarvet. Vikingerne har malet deres huse, hegne, skibe, skjold og alt hvad de kreerede, har de haft en faglig stolthed i.

Når man tænker vikinger tænker man typisk på jordfarver og naturlighed. Men det er faktisk langt fra det look, som vikingerne gik efter. Jo flere ting du har, der skinner og ser flot ud, jo højere status har du i vikingetiden.

Fx ved man, at runesten blev dekoreret af maling lavet af knuste sten blandet med linolie. Skulle man farve sit tøj brugte man forskellige farvede planter. Dette giver os anledning til at tro, at de nok også har farvet deres uld og måske deres lammeskind.  

I løbet af vikingetiden fik vikingerne noget af en øjenåbner. Fra vikingetiden egentlig starter med vikingetogter i starten af 700-tallet og til de kommer hjem for sidste gang i starten af 800-tallet har vikingerne sørget for at tage alt det, der var iøjnefaldende og typisk de ting, der skinnede af rigdom.

Det kunne fx være beslag til kister. De vidste tydeligvis ikke hvad deres funktion var, men de tog dem med hjem og smeltede det om til smykker.  

Vikingerne var ikke klar over disse skinnende tings funktioner, de havde aldrig set denne form for materiale før, men da man når til 900-tallet, er deres viden blevet betydeligt opkvalificeret og de begynder at bruge tingene til deres rette formål.  

Så det er ret interessant, man går fra at rive noget skinnende ned af væggen til faktisk at implementere det til det, de egentlig skal bruges til.

Men hvor fik vikingerne alle disse farver fra og kan de have farvet deres lammeskind også? 

Vi har spurgt tekstilekspert, Ulla Mannering fra Nationalmuseet, om der findes en viden om, hvordan og om vikingerne farvede deres uld og lammeskind. Til dette svarer Ulla at ”I vikingetiden farvede man helt bestemt uldtekstiler. Fiberanalyser viser, at noget af ulden var lavet af så fine fibre, at det kunne være lavet af lammeuld, men det kan ikke bevises.” 

I en vikingegrav i Hvilehøj ved Randers har man fundet de jordiske rester af en kvinde fra vikingetiden, der blev begravet i fine tekstiler, der blandt andet var syet sammen af guld- og sølvtråd samt en pelskantning.

I vikingetiden blev pels brugt som en eksklusiv tilføjelse til tøj, som fx en kantning eller foring af dragter. Dette ved vi om de rige, højtstående vikinger, men vi ved intet om det almindelige menneske i vikingetiden og hvilket tøj de bar og om de brugte deres fårs skind til noget som helst.

Det er et udbredt problem, når man forsøger at finde viden om, hvordan vikingerne levede, at man ikke ved ret meget mere end det, som vikingernes efterladenskaber kan fortælle os.

Den viden vi har om vikingerne er baseret på meget få fakta, som fx kommer fra gravkamre, runesten og skriftlige fortællinger, der er fortalt fra mund til mund og sidenhen skrevet ned.

Det er med andre ord svært at give et nøjagtigt billede af, hvordan vikingerne levede og om de rent faktisk brugte lammeskind. Det er dog muligt at sige med nogenlunde sikkerhed, at vikingerne måtte have brugt de materialer, der var tilgængelige omkring dem.

Ulla Mannering har et bud på, hvad vikingerne kan have brugt lammeskind til i vikingetiden: ”I vikingetiden brugte man også fåreskind til at lave dragter eller andet tilbehør af, men bevaringstilstanden gør, at vi ikke kan se, om der er tale om skind fra voksne får eller lam. Der er mig bekendt ikke lavet farveanalyser af nogle forhistoriske skind, men det udelukker ikke, at de kan have være farvet. Vi ved dog heller ikke, hvor udbredt det var blandt den almindelige befolkning at farve tekstiler eller skind for den sags skyld. Det er også muligt at skindene havde deres egne naturlige farver, eller at man via garvningsprocessen ændrede farven på både hår og skindsiden. Således giver især vegetabilsk garvning af skind en fin rødlig farve, og røg kan også gøre det samme eller gøre farven mere dyb.

 kongernes jelling

Spørger man Adam Bak, har Harald Blåtand nok ikke haft tøj af noget så simpelt som lammeskind og uld. Han har haft tøj i silke og andre fine sager. Men igen, vi kan aldrig vide med sikkerhed, hvordan og om vikingerne brugte lammeskind i deres hverdag.

Kongernes Jelling er besøget værd!

En dag er nu gået i Kongernes Jelling og jeg er blevet meget klogere på vikingerne og deres brug af lammeskind, farver og bling-bling. Jeg anede ikke at vikingerne var så stilbevidste, som de var, og at det ikke kun var dyrebare sager, de tog med sig hjem fra deres vikingetogter. Det var også mode, nye trends og farver, som blev til et statussymbol.  

Historien om vikingerne er blevet fortalt med varme og passion og det er ikke svært at forstå, hvorfor netop Kongernes Jelling er et populært museum i hele verden. 

Selvom vi ikke ved ret meget om vikingernes brug af lammeskind, ved vi til gengæld meget om vikingernes færden og deres historie bliver fortalt med stor begejstring, enorm viden og indlevelse i Kongernes Jelling hver eneste dag.

Tag familien med til Jelling og oplev det enorme monumentområde og måske I er så heldige at møde en af de vikinger, der bor i området?

Tag forbi museumsbutikken, når I har set hele oplevelsescentret og monumentområdet – ganske gratis – og find dit helt eget ægte lammeskind fra NATURES Collection.

kongernes jelling butik 

SKÅL!


Smid en kommentar

Vær opmærksom på at kommentarer skal accepteres før de bliver udgivet

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.