Buntmager eller bæredygtig tryllekunstner?

Buntmagerfaget er med tiden blevet mindre og mindre i Danmark. Derfor kan det være svært at finde viden om selve faget, dets teknikker og begreber på det store internet.

Hos NATURES Collection er vi stolte af buntmagerfaget og ønsker at viderebringe al den viden, vi har om faget, ud til vores kunder, så I kan blive klogere på de processer og teknikker, der fx ligger bag en pelsjakke eller et tæppe.

Læs mere om pels og hvor bæredygtigt det er.

I vores NC Studio laver vi specialordrer på puder, tæpper eller lignende, sammensyede lammeskind, reparationer af pelsjakker og meget mere.

Læs videre i dette indlæg og find ud af hvad det vil sige at zwekke, pikere eller gallonere og bliv klogere på dunkning, gallonering og anbragning. 

Hvad er en buntmager?

En buntmager er i al sin enkelthed en håndværker, der arbejder med alle former for pels og syer det sammen til beklædningsgenstande. Man kan faktisk spore buntmagere helt tilbage til stenalderen, hvor man har fundet redskaber, der med stor sandsynlighed er blevet brugt til at skære i skind og at sy det sammen.

I flere grave fra den tredje istid er der fundet nåle lavet af ben, der er blevet brugt til at sy skind sammen med. Man har endda fundet ud af, at der blev brugt sener og tarm som tråd.

I flere hundrede år har vores forfædre brugt den naturlige pels som beklædning, for at kunne holde varmen i det skandinaviske klima.

 

Efter den tredje istid, ca. 4000 år før Kristus, har man fundet ud af, at der skete en afgørende ændring i buntmagerfaget. Massevis af rensdyr vandrede rundt i Europa og de mange skind blev nu brugt som dekorative elementer i hjemmet eller som beklædning.

Der findes fx flere hulemalerier, hvor der er afbildet en garvning og sammensyning af skind. Man har endda fundet et vægmaleri i en grav i Egypten. Her ser man, hvordan et skind bliver garvet og hvordan et leopardskind bliver lavet om til en præstedragt og som pynt på et krigerskjold.

Lige siden er det gået meget stærkt med brugen af pels og pelshandlen udviklede sig med lynets hast. Mange begyndte at bruge skindet på deres egne dyr i hele verden og i middelhavsområdet havde man allerede udviklet på buntmagerfaget i mange hundrede år.

Da den berømte romerske kejser, Julius Cæsar, rejste til England og mødte synet af pelsklædte krigere, startede den store handel med skind for alvor.

Den ældste kendte buntmager fandtes i Rom i år 56 efter Kristus. Man kan stadig den dag i dag se det gamle værksted med de store marmortavler med priser på garvede og ikke garvede skind.

De danske vikinger fik også en stor betydning for pelsbranchen. Når de drog på viking, fandt de også mange forskellige dyr, som de pelsede og solgte til fordel for korn, materialer, våben, tøj og vin. 

 

Op igennem tiden skiftede pelshandlen hovedsæde, men en ting var konstant – pelshandlen vækstede og flere fik adgang til det fantastiske materiale. Det gik fra at være forbeholdt de adelige eller kongelige til at man også kunne se den almene borger bære pelsjakker.

I dag sælges der stadig pels i hele verden og på trods af indtoget af fast fashion de seneste årtier, er pelsbranchen begyndt at vinde frem igen på grund af de fantastiske bæredygtige og miljøvenlige kvaliteter, som pels har.

I disse tider er det svært ikke at overveje pels som et bæredygtigt alternativ til alt det billige tøj, som laves af plastik og som udgør en kæmpe belastning for miljøet.

Ønsker du også at værne om naturen og har du lyst til at beskytte jorden, så vi kan blive her lidt længere? Tag med os ind i pelsens verden og bliv klogere på de mange specielle begreber og udtryk, der gemmer sig bag buntmagerfaget. 

Zwekke

Ordet kommer oprindeligt fra tysk og betegner en meget essentiel del af processen, når man tilpasser flere mindre skind, så de fx ender med at danne den perfekte pelsjakke.

Når man zwekker et skind, fastgør man det til en plade med klammer. Forud for dette gør man skindsiden våd med vand, hvorefter man trækker i det enten med hænderne eller bruger et stykke stræk træ. Herved gør man skindet større, så samtlige skind passer sammen i længde og bredde. Når skindende er strækket nok, lægges de til tørre på pladerne.

Når man gør skindet vådt og strækker det, modellerer man egentlig skindene, så de kommer til at få den størrelse, der er nødvendig, for det mønster man skal følge.

Teknikken afspejler den fantastiske fleksibilitet og medgørlighed, som ægte pels besidder. Man kan strække skind, så de får samme størrelse, men man kan også vælge at strække sine skind i længden, så skindene får mere fylde.

Dette gøres fx hvis man har med ræveskind at gøre, der skal rykkes senere i processen.

Hvad vil det sige at rykke et skind?

Når man rykker et skind, skærer man det i mindre stykker, for derefter at sy det sammen igen, så det får den form, man skal bruge. Teknikken går egentlig ud på, at man manipulerer med materialet og rykker rundt på det.

Teknikken bruges ofte, når man skal lave en minkjakke, hvor længden skal passe perfekt. I stedet for at sy et stykke skind, der er 10 cm, på, kan man rykke hele skindet, så det kommer til at passe i længden.

Gør man det, vil man naturligvis komme til at miste nogle centimeter i bredden, men det foretrækkes at rykke skindet, fremfor at man kan se en overgang fra de to skind, der ikke har samme længde og som er syet sammen for at imødekomme et mønsters mål.

Trense

En trense er en fæstning, der anvendes, når man skal lave en pæn finish på et åbent foer, der syes i en jakke eller når man skal fastgøre et bælte på en jakke, uden at man kan se fæstningen. En trense er dermed en måde at fæstne noget til en jakke, uden at man kan se samlingen.

En trense bruges typisk i jakker, hvor foret er åbent, så man kan se inde bag det. Det bruges også ofte til at holde et bælte på fx en minkjakke eller minkvest.

Anbragning

Når man laver en anbragning fjerner man alle de fejl, der kan være i et skind. Nogle skind kan have skudhuller eller skader fra dyrets levetid. Disse skader skal fjernes, så man ikke kan se, at de har været der, så man kan sikre sig, at den jakke man er ved at sy, ikke ender med fejl og skader.

Til at fjerne disse skader bruger man det, man kalder en kile eller en fisk. Disse er mindre figurer, som placeres på skindsiden, hvorefter de skæres ud af skindet. Findes skaden på pelssiden stikkes der en nål eller en knivspids igennem, så man på skindsiden kan se, hvor kilen eller fisken skal placeres.

Herefter syes skindet sammen igen med hensyntagen til pelsens hårlængde og herefter kan det ikke længere ses, at der har været en fejl eller skade på skindet.  

Grotz

Indenfor buntmagerfaget er der mange forskellige udtryk at holde styr på. Et af de ord, der går meget igen er grotz. Ordet er tysk og betegner midten af ryggen på skindet. På engelsk bruges ordet ’center back’.

Afzwekker

Når man har zwekket sine skind, ’zwekker’ man dem fast til det bord, de ligger på, så de bevarer den udstrakte form, som de fik, da de blev gjort våde og strækket ud.

Når skindene er tørre og har indtaget denne nye form, skal sømmene, som de er fastgjort med, tages ud.

Dette skal gøres nænsomt, så skindet ikke går i stykker og derfor skal man bruge det, man kalder en afzwekker. En afzwekker er et redskab, der gør det nemt at vippe sømmene ud af skindet, så det ikke er til at se efterfølgende.

Pikéring

De såkaldte pikérsting syes fra vrangen med små, skrå sting, der ses som vandrette sting på retsiden. Denne teknik forhindrer at pelsjakken går ud af facon eller giver sig.

Pikérsting er oprindeligt en håndsyningsteknik, hvor man fæstner et materiale på et andet, uden at man kan se det. Man griber minimalt ned mellem lagene i materialet, så man på overfladen ikke kan se fæstningen.

Dette gør man eksempelvis ved påsyningen af lommer.

Watteline

Når man laver en pelsjakke, er der mange elementer inde bag foret, der har hver sin afgørende funktion, så jakken har den bedst mulige kvalitet.

Her er watteline et lag stof, der beskytter foret mod de mange syninger, der er i en frakke. Mange kender ikke til watteline, men hos skrædderen kan du finde selv samme materiale under navnet fransk mellemfoer.

Det er en løst strikket kvalitet, der isolerer og holder på varmen ved hjælp af den luftige struktur.

Watteline syes på som en af de sidste ting inden foret. Man bruger det til at lukke kanter af med. Watteline giver fylde i kanterne og isolerer jakken yderligere, så man kan holde varmen.

Gallonering

Når man arbejder med ægte pels og skind, som er et naturmateriale, kan det være nødvendigt at bruge nogle bestemte teknikker for at gøre overgangen mellem de sammensyede skind mindre synlig.

Her bruger man teknikken gallonering, hvor man syer en læderstribe, der typisk er ca. 1 cm bred, på mellem to sammensyede skind på lædersiden.

Efter gallonering vil hårene lægge sig fint ned og gøre sammensyningen mindre synlig og dermed jakken mere ensartet og pæn.

Dunkning

Dunkning er en af de meget svære teknikker inden for buntmagerfaget. Ved dunkning laver man et skind om til to skind eller omvendt. Man kan også tage et skind og lave det om til tre skind.

Man har dog ikke mere skind at gøre med, end man har og derfor vil skindene miste længde eller bredde. Jo flere skind du laver ud af det ene skind, jo tydeligere bliver det og det er der flere, der ikke synes om.

Det er dog en smart løsning, for at få mønsteret til at gå op. 

 

Et gammelt håndværk der aldrig svigter

Bundtmagerfaget er noget helt særligt, hvis du spørger os. NATURES Collection er stolte af at forhandle og tilrette produkter, der har taget sin begyndelse i en buntmagers hænder. Det er et gammelt håndværk, der har vist sig at være tidløst og kvaliteten er ikke til at tage fejl af.

Med sit bæredygtige og miljøvenlige aftryk samt den unægteligt høje kvalitet ser vi gerne at buntmagerfaget består, og vi ønsker, at skabe opmærksomhed omkring disse fantastiske egenskaber, så flere og flere får lyst til at blive den næste stærke generation af buntmagere.

Har du spørgsmål eller kommentarer til denne tekst,
er du mere end velkommen til at smide en kommentar.