Opbevaring og pleje af din pelsjakke

Der findes snart ikke noget bedre en luksuriøs pelsjakke- eller frakke, der formår at få dig til at føle dig smuk og beskyttet mod vinterkulden. En ægte pelsjakke kan se ud på mange måder, og den kan være lavet af forskellige slags pels, men én ting har alle jakker af pels tilfælles – det er en eksklusiv sag, som man i den grad ønsker at pleje korrekt.

Formår man dette, lover vi derimod, at du kan se frem til mange sæsoner med en pelsfrakke til kvinder, der føles som var den ny gang på gang. Naturprodukter er slidstærke og yderst holdbare.

Derudover har vi svært ved at komme i tanke om noget blødere og smukkere end ægte pels. Da vores jakker er lavet af naturligt materiale, kræver de naturligvis, at man plejer dem og opbevarer dem under de rette forhold.

Herunder kan du læse mere om, hvordan du plejer din pels på bedste vis, så den holder sig smuk i mange år.

mink pels

Opbevaring af pels hen over sommeren

Om sommeren, når temperaturen stiger, får pelsjakkerne det sværere, grundet varmen og fugten i luften. De trives bedst i kølige omgivelser, hvorfor det er helt essentielt, at du husker at pleje om din pels, når den står sommersæsonen over.

Først og fremmest er det vigtigt, at du opbevarer frakken i den stofdragtspose, som medfølger, når du køber en ægte pelsjakke. Det er vigtigt, at du ikke bruger en stofdragtspose af plastik, da pels, ligesom alt andet naturligt, har brug for at kunne ånde.

Hav altid pelsen hængende på en frakkebøjle, så du undgår at foret går i stykker. Hvis du hænger pelsjakken på en krog i stedet, risikerer du, at pelsens vægt tynger, så foret rives i stykker.

Dernæst skal du undgå, at pelsen presses i et overfyldt skab, så der ikke er noget luft eller plads omkring jakken. Hvis du fylder skabet helt op, så der næsten ikke er plads til din luksuriøse jakke, kan det forekomme, at der skabes utilsigtet kondens, som kan beskadige pelsens læderside. Hvis denne bliver for fugtig kan den blive en smule stiv, når den tørrer igen, hvorfor du helst skal holde skindsiden tør og undgå kondens.

pelsjakke

Til slut anbefaler vi, at du opbevarer pelsen i et koldt og mørkt rum, fx i et klædeskab i garagen eller i et såkaldt ”pels køleskab”. På den måde sikrer du dig, at pelsen ikke tørrer ud, så hårene falder af eller lignende.

Det undgår du helt sikkert, ved at følge vores tips og tricks, og på den måde kan du glæde dig til den næste vintersæson uden at frygte for, om din pelsjakke er klar eller ej – det vil den uden tvivl være!

Hvordan fjernes pletter fra ægte pels?

En ægte pelsfrakke ser altid godt ud og kan styles op og ned alt efter formål og behov. Derfor kommer du helt sikkert til at gøre brug af din nye pelsjakke rigtig ofte, hvorfor du heller ikke kan undgå, at den med tiden vil blive udsat for lidt af hvert.

Det kan både være parfume, røg fra cigaretter, hårspray eller noget andet, som måske efterlader en plet eller to. I disse situationer kan det være svært selv at gøre noget, hvorfor vi anbefaler at du kontakter et renseri, der har erfaring og kan rense ægte pels på korrekt og skånsom vis.

poncho

Ved lugt fra røg, parfume, hårspray eller andet kan udluftning gøre et rigtig godt stykke arbejde! Derudover kan du også dampe pelsjakken skånsomt, men vær opmærksom på at holde skindsiden forholdsvist tør, da du ellers risikerer, at den bliver stiv efter at have tørret. 

Hvis din pelsjakke udsættes for regnvejr

Det er ikke altid til at forudsige vejret inden man tager hjemmefra, men det skal bestemt ikke afholde dig fra at bruge din helt nye pelsfrakke, hvis det er koldt uden for. Inden man når at se sig om, kan man blive ramt af en regnbyge, som naturligvis kan være af mere eller mindre omfattende karakter.

Heldigvis er en pelstype, som eksempelvis minkpels, ikke ked af dråberne, da mink er svømmere. Dog er det ikke alle pelse der har det på samme måde. Her får du et par tricks med på vejen, så din jakke ikke beskadiges ved at blive udsat for en smule regnvand.

De vigtigste du skal vide er, at du endelig ikke må tørre jakken på radiatoren, varmestativer eller lignende, da det kan tørre skindsiden fuldstændig ud og derved skade pelsen.

lammeskindsfrakke

Start derimod med at ryste pelsjakken godt af for regndråber, hvorefter du kan hænge pelsfrakken hen over en stol eller på en bøjle i bruseren og lade den tørre naturligt i et åbent rum.

Plej din pelsjakke

Hvis du ønsker at gøre en smule ekstra for din eksklusive pelsfrakke kan du anskaffe dig en pelsbørste af stål, som du kan frisere pelsen en smule med efterfulgt af en omgang dampning med eksempelvis en damper. Pas på med at komme for tæt på selve hårene, da det kan beskadige pelsen. Hold god afstand.

Efterfølgende kan du ryste pelsen og opleve en skinnende og blød pels ud over det sædvanlige!

Nu ved du alt, hvad du har brug for at vide om, hvordan du plejer og opbevarer en ægte pelsfrakke derhjemme. Med disse råd garanterer vi, at du kan se frem til mange år med en helt igennem fantastisk smuk jakke, som er både varm og blød.

Men hvor længe kan en pelsjakke egentlig holde?

Når vi siger, at en pelsjakke er en god investering, så er det fordi, at den kan holde sig pæn og frisk i rigtig lang tid. Køber du en minkpels, plejer vi at sige, at du vil have den til evig tid. Minkpels er et utrolig holdbart materiale, der beholder sit flotte ydre uendeligt. Derfor er vores minkfrakker utroligt populære, da de er en sikker investering, der aldrig går til.

Hvis du køber en jakke i lammeskindsuld, kan du også være sikker på, at du har den i lang tid. En lammeuldsjakke kan holde sit flotte, bløde ydre i to generationer og dermed kan du være sikker på, at du kan få glæde af den i rigtig lang tid.

lammeuldsfrakke

Køber du en kaninpels, vil den holde sin flotte glans og blødhed i ca. to år, hvorefter den vil fælde en del. Det er derfor kaninpelsen er betydeligt billigere end fx mink og lam. Det er dog stadig en god investering, da kaninpelsen er et naturligt materiale, der kan nedbryde sig selv i naturen. På mange af vores jakker har vi flotte, store kraver af rævepels eller vaskebjørnpels.

Disse typer pels er utroligt smukke og kan holde i en lang årrække, hvor du kan være sikker på at have en frakke med en smuk og iøjnefaldende krave.

Pels er med andre ord et utroligt langtidsholdbart materiale og dermed en god, sikker investering.


2 Kommentarer


  • NATURES Collection

    Hej Dorthe,

    du kan sagtens lægge en frakke af lammeskind op, men du skal nok ikke gøre det med en limstift. Limer du skindet sammen, vil jakken miste sin fleksibilitet og bevægelighed. Du skal i stedet for lægge jakken op med nål og tråd, men med en særlig teknik, hvor du stikker nålen igennem den skindside, der vender ind mod foret. På denne måde kan man ikke se syningen udefra. Det er en meget svær teknik, som bør udføres af en skrædder eller buntmager.

    Mvh Anne Mette


  • Dorthe Atkins

    Hej!
    Hvordan lægger man en frakke af lammeskind op? ( det er skind uden pels)Min veninde siger man bare kan tage en limstift!!


Smid en kommentar

Vær opmærksom på at kommentarer skal accepteres før de bliver udgivet

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.