Uld på skoleskemaet
Klimaet er under stadig forandring, og det går lynhurtigt. Siden industrialiseringen, hvor effektiviteten i dansk produktion steg markant, har det medført et stort udslip af drivhusgasser og en afhængighed af bl.a. el, som i dag er blevet dyrt.
Udledningen af drivhusgasser har sat sit præg på, hvordan vi i dag lever, da den globale opvarmning efterhånden har fanget alles opmærksomhed. Af den grund er klimakrisen, både naturfagligt, historisk, litterært og mere, blevet et centralt emne på skolerne.
Klimakrisen og miljøet er et centralt emne på skolerne, så børn og unge får en forståelse for, hvordan vi kan passe på jorden i fællesskab. Vi skal nytænke måder at være bæredygtige på, og i øjeblikket står vi overfor en krise, som tvinger mange til at skrue ned for forbruget af både el og varme. Det udfordrer os særligt i de kolde måneder, hvor det er dyrt at holde store kontorer og klasselokaler varme. Derfor vil vi opfordre alle undervisere til at bringe uld og ægte lammeskind på skemaet. I denne artikel præsenteres du for en række tiltag, som kan give inspiration til, hvordan man i skolerne kan undervise om bl.a. bæredygtighed i flere henseender og holde varmen på samme tid.
Ægte pels og naturfag
Hos NATURES Collection tilbyder vi et stort udvalg af ægte lammeskind, som er det perfekte ”våben” mod kolde klasselokaler. Det skyldes, at ægte pels er varmeregulerende, fordi det med tiden har tilpasset sig den rå natur og det omskiftelige vind og vejr.
I naturfaglige fag kan eleverne eksempelvis undersøge nærmere, hvor godt ægte pels holder på varmen i forhold til imiteret pels, som er kemisk produceret. I kan lave forsøg og undersøge, hvor mange penge I sparer, ved at skrue ned for temperaturen, og hvor meget mindre energi, der bliver brugt i den forbindelse. Et tredje forslag er at undersøge fibrene i et ægte lammeskind. Der er mange muligheder, og det kan alt sammen gøres med fokus på bæredygtighed, klima og miljø som tema.
Lær at strikke og hold på varmen
Uld har altid været et velegnet materiale til at holde varmen. Så længe vi kan huske, har det været et anerkendt håndarbejde at kunne strikke. Det er en kreativ måde, hvorpå I kan skabe noget nyt og brugbart på – og endda med naturlige materialer. I håndarbejde ville I kunne lave et forløb, hvor eleverne lærer at strikke. I skal have fokus på, hvordan man med en strikket trøje eller et strikket tæppe, af ægte lammeuld, vil kunne holde varmen – og skrue ned for forbruget.
Pels og ægte skind i et historisk perspektiv
Ægte pels og skind er efterhånden blevet populært at klæde sig i, og indrette sit hjem med.
I dag forbindes det ofte med en luksuriøs og bæredygtig mode, og nordisk indretning med varme og bløde materialer. Det er dog ikke kun i dag og i moderne tider, at de naturlige materialer er blevet brugt. Faktisk brugte de ægte skind, som tøj og varmekilde helt tilbage i vikingetiden og endda i endnu tidligere tider. Derfor foreslår vi, at I også kigger på brugen af ægte pels historisk set.
I den sammenhæng kan I eventuelt lave et tværfagligt forløb i dansk, historie og billedkunst. I kan analysere tekster og billeder og se, hvordan naturlige materialer som beklædningsgenstand kommer til udtryk litterært og på billeder. En tur på museum vil evt. også belyse temaet, hvor ægte skind, pels og horn er udstillet.
Der er altså mange muligheder, som lægger op til at bringe ægte skind og pels på skemaet.
Det giver især mening nu, hvor vi står midt i flere kriser. Det er yderst relevant for nutiden og fremtiden.
Hos NATURES Collection kan du få endnu mere inspiration og lære mere om ægte skind og pels.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.